Hvad er dit drømmejob?

På KUU kan du komme i erhvervspraktik og afprøve forskellige jobs, inden du starter på din videre uddannelse.

Find Uddannelsescentre

KUU udbydes gennem KUU SVJ og er tilknyttet produktionsskolerne i Esbjerg, Varde, Vejen og Ribe. Se nedenfor hvilke linjer de forskellige skoler udbyder.

Esbjerg

Esbjerg Forberedende Erhvervsskole

Produktionsskolen Esbjerg
KUU Center Esbjerg
Bavnehøjvej 12
6700 Esbjerg
Tlf. 7612 3034

Varde

Produktionsskolen Vest

Hammeren 3
6800 Varde
Tlf.: 7528 7722




Ribe

Produktionsskolen Lustrupholm

Lustrupvej 4
6760 Ribe
Tlf.: 7541 1611



Vejen

Produktionsskolen Vejen

Dalgas Allé 5
6600 Vejen
Tlf.: 2895 6122



Fag, formål og mål

Arbejdspladslære
Formålet med faget er, at eleven opnår viden om gældende normer og kulturer på arbejdsmarkedet og på arbejdspladsen, med fokus på elevens valg af beskæftigelsesprofil.
Eleven opnår viden om, og forståelse for, egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. Undervisningens fokus er udvikling af elevens selvtillid, evne til at vælge, selvkompetence og handlekompetence.
Målet er, at eleven kan:

  • forklare betydningen af mødetid, tiltaleform, personlig hygiejne og personlig fremtræden på en arbejdsplads
  • søge og anvende viden og informationer til at disponere og træffe valg
  • anvende forståelse for, hvad der skaber en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur
  • anvende viden om grundlæggende arbejdsmarkedsforhold til at formidle og diskutere aktuelle arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger.

Samarbejdslære
Formålet med faget er, at eleven lærer at kommunikere og samarbejde med andre for at kunne løse en enkelt og konkret arbejdsopgave. Undervisningens fokus er udvikling af elevens relationskompetence, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber, evne til at indgå i demokratisk funderede fællesskaber, lede simple arbejdsprocesser og tage følgeskab under andres ledelse, samt konflikthåndtering.

Målet er, at eleven kan:

  • modtage og forstå anvisning til en arbejdsopgave
  • samarbejde med andre om løsning af arbejdsopgaver
  • fungere i forskellige samarbejdssituationer
  • anvende konfliktløsningsværktøjer
  • forholde sig til egen rolle og indsats i konkrete arbejdsopgaver, der udføres i samarbejde med andre
  • forholde sig til, hvordan indflydelse kan opnås i demokratiske funderede fællesskaber

Fakta om KUU

  • Uddannelsen er for unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse
  • Der er mulighed for afstigning og påstigning med en samlet varighed på op til 2 år
  • Uddannelsen sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer
  • Ungdomsuddannelsesvejledningen afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen
  • Uddannelsen giver ret til SU
  • Udbydes af et institutionssamarbejde
  • Uddannelsen blev udbudt første gang i august 2015

Vi hjælper dig videre i job eller uddannelse
  • KUU hjælper med praktikpladser på det lokale arbejdsmarked
  • KUU arbejder målrettet for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked
  • KUU kan give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse
Det kan du lære

KUU tilbyder forskellige linjer, så du kan finde noget der interesserer dig.

Under fanen "Uddannelsescentre" kan du se de forskellige linjer som skolerne udbyder.

Derfor er det fedt

Vi har et godt sammenhold og alle skal respektere hinanden.

Gennem KUU kan du få en masse nye venner og relationer som kan hjælpe dig videre.

Vi hjælper og støtter dig.

Mere om SU

SU kan ansøges af alle der er fyldt 18 år,
dog ikke i det kvartal de bliver 18 år.
Du skal bruge NEM ID for at ansøge.




Læs mere her

Mere om SKAT

Husk
Hvis du er fyldt 18 år og skal til 
at have SU, så skal du aktivere
dit skattekort hos Skat.
Du skal bruge NEM ID for at logge ind.



Læs mere her

Mere om Ungdomskort

Tilskud til transport, kan søges af alle.
Du skal bruge NEM ID for at ansøge.





Læs mere her